Jeg æder mig selv som lyng

Jeg æder mig selv som lyng er en lyrisk og temperamentsfuld samling, der bevæger sig gennem skarpe billeder og følelsers tidløse skær. Grøn uld symboliserer både beskedenhed og styrke, mens digtene følger en stemme, der udfordrer fastlåste roller og åbner døren for, hvad man kan blive. Med et præcist og rytmisk sprog skabes intensitet og varme, og teksterne fører læseren gennem selverkendelse og mod. Samlingens temaer kredser om identitet, køn og det at sprænge grænserne for, hvad det vil sige at være ung, uden at vide, hvad man ellers kan være. Strukturen— korte digte, flydende overgange og gentagelser— giver en rytme, der indbyder til gentagen læsning, dybere samtale og refleksion.